Rejser man i autocamper, van eller et overlanderkøretøj, er det næsten uundgåeligt at få små eller store skader undervejs.
Hvis du står og mangler et sted af få lavet lakering eller reparation af stenslag, ridser fra grene, solbleget lak eller plastdele der har set bedre dage — så kan vi varmt anbefale Garage Petit Momo & Said i Tafraoute.
Vi har selv benyttet værkstedet og det var en rigtig god oplevelse hele vejen igennem. Her bliver arbejdet udført professionelt, og man mærker tydeligt, at de er vant til rejsende i autocampere og vans.
Der kommer dagligt mange køretøjer ind — både til små kosmetiske reparationer og store projekter:
– fuld omlakering
– gennemrenovering
– udbedring af buler
– plastreparationer
– stenslag og ridser
På vores tidligere autocamper fik vi blandt andet lakeret kølerhjelmen efter stenslag samt repareret flere plastdele, og resultatet var virkelig flot.
Er der tale om større arbejde, skal man regne med at bruge nogle dage i byen. Til gengæld arbejder de effektivt — der er omkring 13 mand i gang, og selvom der ofte er mange kunder, er de gode til hurtigt at få en ind.
Tafraoute er samtidig et rigtig hyggeligt sted at opholde sig, mens arbejdet står på, så ventetiden føles mere som en pause end et stop.
Noget der gør stedet ekstra attraktivt for rejsende:
Du må gerne blive boende i dit køretøj, mens de arbejder på det — og det er også muligt at overnatte på værkstedets område. Det har vi selv gjort uden problemer.
Kontaktpersonen Petit Momo taler fint engelsk, så det er nemt at forklare, hvad der skal laves og aftale pris og tid.
Vi har været yderst tilfredse med arbejdet og kan uden tøven anbefale værkstedet til andre rejsende i autocamper eller van, der har brug for lakering eller reparation i Marokko.
Et virkelig godt sted at få bilen gjort klar til det videre eventyr.



Indlægget er ikke sponsoreret eller kommercielt samarbejde, men er lavet med Petit Momo & Said ´s viden og accept.
Kategori: Rejsetips
Læs også
Vi har i kronologisk rækkefølge, valgt at beskrive vores bedste officielle overnatningssteder fra eventyret i Marokko [...]
Que Sera Sera var en islandsk fiskerbåd. Dens besætning fiskede sardiner i 14 måneder i Laayoune farvande [...]


