Det var en utrolig rejse, gennem en af de smukkeste øer vi har været på.

Korsika har en smuk natur, med lækre strande, barske klipper og nogle hyggelige historiske byer i fransk stil. Vi havde inden vores besøg på Korsika hørt historier omkring den lokale modstand mod autocampister, så vi var forberedt på at møde utilfredse korsikanere, men det blev gjort til skamme. Vi oplevede ingen ting af den karakter, kun søde og venlige mennesker. Vejene på Korsika er meget smalle og kuperet, så vi var meget opmærksomme på at holde ind til siden, når der var optræk til kortege af lokale, efter camperen. Noget af det som var utrolig fascinerende, var at vi på den nordlige del af øen, kunne sidde på stranden i fuld solskin og se på sneklædte bjergtoppe. På vores 18 måneders rundrejse i Europa, var vores besøg på Korsika et af højdepunkterne.

Rejseperiode

16. april – 28. april 2023

Et farvestrålende byhus i Corte

Ruteoversigt:

Dag 1: Santa Teresa Gallura (Sardinien) → Færge Bonifacio (1 times sejlads)

Dag 2-4: Bonifacio → Porto-Vecchio

Dag 4-6: Propriano → Ajaccio

Dag 6-11: Corte → Calvi

Dag 11-12: Bastia→ Færge Livorno (Italien) (3 timers sejlads)

Overnatningspladser:

Bonifacio – campingplads LAraguina (gåafstand til byen)

Porto-Vecchio – Camping La Matonara (natur campingplads, tæt på centrum)

Propriano – Camping Milella (tæt på stranden)

Ajaccio – Camping Barbicaja (lille plads lidt uden for centrum, cykelafstand)

Corte – fricamping, P-plads i byen

Calvi – Camping Les Castors (stor campingplads, tæt på stand og by)

Bastia – fricamping, P-plads ved sportscenter

Oplevelser og Seværdigheder:

Bonifacio – En smuk by med en flot indsejling og imponerende hvordan byen er placeret helt ud til klippekanten, der findes en hyggelig gammel bydel som, er gåafstand fra campingpladsen.

Ajaccio – Korsikas hovedby, et besøg værd, for den historie interesseret, Napoleons fødeby og en flot strandpromenade.

Corte – En by der ligger midt på Korsika, i et smukt bjergrigt område, med utrolige udsigter undervejs på turen tværs over øen og en hyggelig fransk inspireret landsby.

Calvi – Korsikas badeby, der ligger fantastiske strande med udsigt til bjergene samt den smukke og historiske Citadelle de Calvi, hvor der er mulighed for at slentre rundt i små gader og lade sig overraske af små cafeér og restauranter.

Havnebyen Bonifacio

Praktiske Tips

– Vejforhold: vejene er generelt smalle og snoet, der er gode muligheder for at trække indtil siden, når du kører i autocamper, så de lokale kan passere – tag det roligt og undgå myldretid

– Autocamperfaciliteter: De campingpladser vi besøgte på Korsika, var der finde tømme fylde faciliter. Nogle af campingpladser er små og kuperet. – se evt. appen “Park4Night” vi fricamperede også nogle steder undervejs, hvis du har 4×4 vil der være mange utrolig smukke steder.

– Indkøb: Der findes de samme indkøbemuligheder som i Frankrig, det vil sige Carrefour og E. Leclerc. I Porto-Vecchio og Ajaccio var der også større butiksområder med et bredt udsnit af de gængse butikker.

Denne rejsebeskrivelse er vores egen personlige oplevelse og er tænkt som inspiration.

Kategori: Vores Rejser

Del artiklen på din foretrukne platform!

Læs også