Rumæniens ikoniske bjergveje

Transfăgărășan og Transalpina er Rumæniens to mest berømte og spektakulære bjergveje i Karpaterne.

Transfăgărășan (DN7C) var et af vores store mål med rejsen til Rumænien. Vi glædede os både til den storslåede natur og til måske at få øje på nogle af Rumæniens vilde bjørne. Vi fik en fantastisk naturoplevelse, men desværre ingen bjørne, kun en ræv.

Vi kørte ruten fra nord mod syd, hvilket gav os en flot udsigt til de dramatiske klipper og den snoede vej, der bugter sig op over bjergene. Undervejs er der flere muligheder for at holde ind og nyde udsigten. Vi kan dog anbefale at starte tidligt på dagen, da ruten er populær blandt både bilister og besøgende. Selv på en hverdag uden for højsæsonen oplevede vi en del trafik.

Vi overnattede på den anden side af bjergpasset, men der er flere muligheder for overnatning langs ruten. Ved Bâlea-søen på toppen findes både restauranter, boder og parkeringspladser mod betaling. Her er der mange besøgende, så vi valgte i stedet at parkere gratis lidt længere nede og gå det sidste stykke op.

Hele ruten strækker sig over 152 km fra Curtea de Argeș i syd til Cârțișoara i nord. Selve bjergstrækningen er cirka 90 km lang og forbinder Transsylvanien og Valakiet på tværs af Făgăraș-bjergene, som er en del af de Sydlige Karpater – også kendt som de Transsylvanske Alper.

Ruten når op i 2.042 meters højde ved Bâlea-søen og byder på en imponerende køretur med dramatiske hårnålesving, gigantiske viadukter, Bâlea-tunnelen og Vidraru-dæmningen.

Ruten er normalt åben fra juni til oktober eller november, afhængigt af vejret. Om vinteren er den øvre bjergstrækning lukket på grund af sne.

Transalpina (DN67C) er Rumæniens anden berømte bjergvej og landets højeste asfalterede vej. Ved Urdele-passet når den op i 2.145 meters højde.

Vi havde endnu en fantastisk køretur og overnattede i begyndelsen af ruten, inden vi kørte fra syd mod nord. Transalpina er cirka 148 km lang og går gennem Pârâng-bjergene, hvor den forbinder Novaci i syd med Sebeș i nord. Ruten er en del af de Sydlige Karpater, også kendt som de Transsylvanske Alper, og forbinder regionerne Oltenien og Transsylvanien.

Vi var faktisk endnu mere imponerede over naturen på denne tur end på Transfăgărășan. Landskabet er præget af åbne højlandsområder, vilde vidder og en mere uberørt natur, som giver en helt særlig følelse af frihed.

En af de store fordele ved Transalpina er, at der er gode muligheder for at køre lidt væk fra hovedvejen og finde et roligt sted at overnatte helt for sig selv. Der er desuden væsentligt mindre trafik på denne rute end på Transfăgărășan, hvilket gjorde køreturen til en mere fredfyldt oplevelse.

Vi gjorde flere stop undervejs, blandt andet ved Oașa-søen, hvor vi kunne nyde den smukke natur og holde en pause fra køreturen.

Transalpina er kun åben i sommerhalvåret, og de præcise åbnings- og lukketider afhænger af vejrforholdene. Vejen er som regel lukket om vinteren, typisk fra oktober eller november til maj eller juni, da store mængder sne gør det umuligt at køre sikkert over bjergene.

Dette indlæg er vores egen personlige oplevelse og er tænkt som inspiration.