Vores Pickup Camper er en Nordstar Camp 8S-SE monteret på en Nissan Navara.

Nordstar har i næsten 40 år været et velkendt og respekteret navn inden for camperbokse.
Det er en af Europas ældste og mest erfarne producenter på området.

Kendetegn ved Nordstar Camperbokse:

• Designet til helårsbrug

• Fokus på optimalt og sundt indeklima

• Effektiv isolering og god ventilation

• Materialevalg i høj kvalitet

• Vandbaseret Alde-varmesystem til jævn og behagelig opvarmning

Det er netop disse egenskaber, der gør Nordstar-camperbokse særligt velegnede til både korte ture og længere ophold.

Hvorfor valgte vi Nordstar Camp 8S-SE?

• Vi prioriterede et godt indeklima

• Den er egnet til brug hele året

• Den er meget rummelig

• Der er rigelig opbevaringsplads – vigtigt, da vi bor i den en stor del af året

Vi valgte den største model, som kan bruges med en pickup som vores – nemlig en 8S-SE med sideindgang.
Der findes også modeller med bagindgang.

Andre populære mærker inden for camperbokse inkluderer:
Tischer, Voka og DUXcamper.

Vi købte vores Nordstar Camp 8S-SE (årgang 2017) i Tyskland hos forhandleren: Wohnkabinencenter GmbH i Gevelsberg. Vores Nordstar Camp har kostet ca. 300.000 kr. uden ekstra udstyr.

Registrering af camperboks:

• En Camperboks skal ikke indregistreres med eget registreringsnummer i Danmark.

• Da vores camper dækker bilens nummerplade, har vi anskaffet en tredje nummerplade, som er monteret bag på camperboksen, dette fungerer på samme måde som ved fx cykelstativer, der dækker for nummerpladen.

Varmesystem:

Vores Nordstar 8S-SE er udstyret med:
Alde Compact 3020 HE varmesystem, som består af:

• Et gasfyr

• Flere konvektorer

• Det cirkulere glykolvæske, der opvarmes af gas og/eller el

• Fordeler varmen effektivt i hele camperen

• Er installeret med gulvvarme for ekstra komfort

Gassystem:

• Fastmonteret 12 liter tankgasflaske med ekstern påfyldning til LPG

• Plads til én ekstra gasflaske i gasskabet

• Udendørs gastilslutning – f.eks. til grill

Vand:

• Vandtank: 60 liter

• Spildevandstank: 40 liter

• Vi medbringer desuden 2 ekstra vanddunke á 10 liter (i alt 20 liter)

Strøm:

• Solpaneler: 4 x 100W fastmonteret på taget

• Batteri: Renogy 170AH LiFePo lithium-batteri

• Solregulator: Votronic MPP 350 Duo Digital

Invertere: Votronic SMI 1200W – Green Cell 150/300W 12V (kan bruges både i førerkabinen og bodelen via cigarettænder)

• Ladeforstærker: 30 AH – oplader bodelsbatteriet under kørsel

• Standby-lader: Büttner Standby Lader Pro – holder spændingen på batteriet

Køkken:

• Kompressorkøleskab: 12V, 90 liter

• Indendørs gasblus: 2 x åbne gasblus

• Udekøkken: 1 mobilt gasblus

Bad – inde og ude:

• Indvendigt bad og toilet installeret

• Udendørs bad med både varmt og koldt vand

◦ Vandtemperaturen styres via Alde-varmesystemets kontrolpanel på ydersiden

◦ Bruseren er med Charmisa håndbruser, lynkobling og aftagelig bruseslange

Toilet:

• Camperen er oprindeligt udstyret med kassettetoilet

• Vi har valgt at installere et Air Head Composting Toilet i stedet

Læs mere om et Air Head Composting Toilet under “Udstyr” her på hjemmesiden.

Dimensioner på vores PickupCamper:

• Længde: 598 cm

• Højde: 295 cm

• Bredde: 235 cm

Kategori: Camperboks

Del artiklen på din foretrukne platform!

Læs også