Vi i besøgte et helt særligt sted i det sydvestlige Polen – Church of Peace i Jawor, også kendt som Fredskirken. Et besøg, der bød på både spændende historie, imponerende håndværk og en helt særlig atmosfære.

Kirken er et af de steder, hvor man næsten kan mærke historiens vingesus, så snart man træder indenfor. Udefra er bygningen måske ikke helt, som man forventer af en kirke, men indenfor venter en oplevelse, der virkelig overrasker.

Church of Peace blev opført i årene 1654–1655 efter afslutningen på Trediveårskrigen. Dengang var protestanternes muligheder for at praktisere deres tro stærkt begrænsede i området, og efter fredsaftalen i Westfalen i 1648 fik de under særlige betingelser tilladelse til at opføre tre kirker.

Kravene til byggeriet var ganske strenge. Kirkerne skulle blandt andet bygges uden for bymurene og opføres af materialer som træ, ler og halm. Samtidig skulle byggeriet færdiggøres inden for ét år.

Det er næsten utroligt at tænke på, at de begrænsninger, der blev stillet dengang, endte med at skabe nogle af Europas mest bemærkelsesværdige kirkebygninger.

I dag er kirken i Jawor sammen med Fredskirken i Świdnica optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Det koster 5 euro pr. person, at komme ind i kirken og 1 euro for at tage billeder inde i kirken. Man kan betale med euro, polske zloty og det er også muligt at betale med betalingskort.

Det var dog først, da vi kom indenfor, at kirkens særlige karakter for alvor viste sig.

Det store kirkerum er fyldt med træværk, smukke detaljer og farverige udsmykninger. De mange etager med kirkegallerier giver rummet en helt særlig dybde, og overalt er der noget nyt at få øje på.

Vi var imponeret over, hvor meget arbejde og håndværk der er lagt i bygningen. De mange malerier, dekorationer og detaljer fortæller hver deres lille historie.

Inde i kirken kan man lytte til historien omkring kirken, det foregår også på engelsk. I indgangen blev vi spurgt om, hvor vi kom fra og derefter ændrede han sproget til engelsk fra polsk. Han oplyste også, at der kunne være lidt over 6000 mennesker i kirken, hvis man udnyttede hver en plads i kirkerummet.

Noget af det, vi især lagde mærke til, var de mange smukke detaljer på kirkens gallerier og vægge.

Her finder man bibelske motiver fra både Det Gamle og Det Nye Testamente, dekorative malerier og fine udsmykninger, som tilsammen skaber et fantastisk helhedsindtryk.

Kirkens hovedalter stammer fra 1672, og prædikestolen er ligeledes et historisk kunstværk fra 1600-tallet.

Church of Peace i Jawor er ikke kun interessant på grund af sin arkitektur. Den fortæller også en vigtig historie om tro, religionsfrihed og de mennesker, der kæmpede for retten til at samles og praktisere deres religion.

Siden 2001 har kirken været en del af UNESCOs verdensarv, og den er et levende vidnesbyrd om både fortidens konflikter og menneskers evne til at skabe noget enestående.

Vores besøg i Jawor var en rigtig fin oplevelse og et spændende stop på vores tur gennem Polen. Hvis man kommer i Camper er der gode muligheder for at finde en offentlig parkeringsplads i nærheden af kirken, vi brugte Google Maps til at finde parkering.

Det er et sted, hvor man både får historie, arkitektur og en helt særlig stemning med sig. Selv hvis man ikke normalt besøger kirker på sine rejser, er der masser at opleve her – ikke mindst på grund af det imponerende træbyggeri og de mange historiske detaljer.

Hvis turen går gennem det sydvestlige Polen, vil vi bestemt anbefale at lægge vejen forbi Jawor og opleve Fredskirken.

Hvis man kommer i Camper, er det muligt at finde flere overnatningsteder i Jawor, vi benyttede en gratis plads i udkanten af byen – find den på: park4night #89030

Indlægget er ikke sponsoreret eller kommercielt samarbejde.

Kategori: Rejsetips

Del artiklen på din foretrukne platform!

Læs også